Blog-arkiv

tirsdag den 4. oktober 2016

Wok med kalkun

Jeg havde et kalkunbryst i fryseren og havde lyst til at lave noget, vi ikke får så tit.
så det blev til Wokret med kalkun. Nem ret der ikke tager lang tid at lave.



Ingedienser


900 gram kalkunbrystfilet
3  tsk. friskreven ingefær
3  fed hvidløg
3  spsk. karry
3  dl. kokosmælk

6  spsk. peanuts, grofthakkede
375  gram porre
600  gram broccoli
1 1/2 rød peberfrugt
6 spsk. raspolie
1 1/2  dl. hønsefond 



Først skulle kødet marineres og grøntsagerne snittes.


Opskrift:


Skær kalkunkødet i terninger på ca. 2 cm. Læg dem i en skål og bland dem med reven ingefær, presset hvidløg, karry og halvdelen af kokosmælken.


Hak peanuts 

Rens porren og skær den i skiver. 

Del broccolien i små buketter. 

Skær peberfrugtkødet i små tern.


Steg kødet i halvdelen af olien i en wok over stærk varme. Tag kødetdet op af wokken.

Steg grønsagerne i resten af olien i wokken under konstant omrøring.

Tilsæt det stegte kød, fond og resten af kokosmælken og lad det koge igennem under omrøring.

Drys med de hakkede peanuts og server straks.



Det smagte rigtigt godt og min kæreste vendte tomlen op. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar